Skolernes Julekoncert 2024Skolernes Julekoncert Den 10. december 2025
Hent forhåndsindbydelsen her
Denne udgave er en ny og slankere udgave af familiejulekoncerten. En projektgruppe har knoklet og fået stablet julekoncerterne på benene igen. Der skal derfor lyde en kæmpe tak til:
Nicki Quist - Leder af spillestedet Fermaten Ole Viinberg - Grundlægger af KOMO A/S Katrine Høgenhaug Bæk - Leder af Herning Musikskole Jerry Vergara - Lærer på Vildbjerg Skole
Skolernes Julekoncert er med fokus på skolebørnene - og med særlig fokus på værdi- og læringsfællesskab!
Sangene vil blive akkompagneret af et velspillende band og blæserensemble, og ledes af to dirigenter, hvor den ene er en musiklærer fra en af skolerne og den anden er musiklærer fra Herning Musikskole.
Julesangene vil primært være rytmiske - nogle er velkendte og nogle er helt nye!
Det vil være lettilgængeligt for lærerne, der bliver "holdt" i hånden" hele vejen til koncerten.
Som musiklærer vil du kunne deltage med dit skolekor eller en klasse.
Der er allerede nu en meget stor interesse for deltagelse i arrangementet.
Praktisk info
Målgruppe: 5. og 6. årgang (Det er tilladt med korhold, som kan være blandet årgange fra 4. -5. og 6. klasser). Transport: Der bliver stillet busser til rådighed til alle tilmeldte.
Vigtige datoer:
Musiklærerdag
Fredag, 26. september 2025 (bemærk ny dato og ikke 19/9) Kl. 8.00 - 14.30 Herning Musikskole, Nørregade 7C, Herning En skøn dag, hvor nodematerialerne gennemsynges, optages som track til videre brug på skolerne. Der bliver tid til kollegial sparring og inspiration. Juletoner pryder musikskolens lokaler denne dag ;-)
Store fællesprøve
Fredag, 5. december 2025 Kl. 9.00 - 13.15
Arenaen, Sportscenter Herning. Holingknuden 3. Denne dag møder alle børnene hinanden. Sangene finpudses og der laves aftaler for koncerten i MCH Kongrescenter.
Buskørsel tur/retur.
Generalprøve og koncert
MCH Herning Kongrescenter, Østergade 37, Herning.
Der vil være bus fra skolen til Kongrescenteret.
Onsdag, 10. december 13.30 - 17.00
Kl. 13.30 - 13.45 Opstilling og opvarmning Kl. 13.50 - 14.00 Indmarch, placering på scenen Kl. 14.00 - 16.00 Lydprøve og program gennemsyngning med alle Kl. 16.00 - 16.50 Pause, opstilling og indmarch Kl. 17.00 - 18.10 Julekoncert
Der er ingen buskørsel efter koncerten. Der forventes at forældre eller pårørende ser koncerten og sørger for hjemkørsel.
Forhåndstilmelding senest 1. maj 2025 til Katrine H. Bæk khb@herningmusikskole.dk
___________________________________________________________________
Familiejulekoncert 40 år
40 års jubilæum med Familiejulekoncert efter to års pause grundet coronanedlukning.
|